På forkant evalueret

På forkant har i flere kommuner skubbet til en udvikling, som styrker den langsigtede omstilling og tilpasning. Sådan lyder én af konklusionerne i evalueringen af kampagnen, der er gennemført af Epinion. Hent den nedenfor.

Med kampagnen På forkant har 25 kommuner uden for de store byer fået støtte til at udvikle langsigtede strategiplaner, som skal ruste dem til fremtiden. Formålet var at sætte fokus på yderområdernes potentialer med afsæt i en realistisk forståelse af de udfordringer og konsekvenser, som urbaniseringen har ført med sig.

Nu er kampagnen afsluttet og evalueret af Epinion. I fokus er:

  • Kommunernes udbytte af strategiprojekterne
  • Strategiprojekternes proces og forankring
  • Kampagnens tværgående aktiviteter
  • Kampagnens formidling og kommunikation

Hent evalueringen i pdf

Vil du vide mere?
Læs mere i kampagnens afsluttende publikation. Med en en tværgående analyse, fire ekspertartikler og beskrivelser af alle 25 strategiprojekter går publikationen 'Kommuner på forkant' i dybden med kommunernes processer, erfaringer og foreløbige resultater.

Hent publikationen i pdf

Bag På forkant stod et partnerskab bestående af Erhvervsministeriet v/Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania.