Vordingborgs strategiplan ligger klar

For at styrke det fremtidige lokale udviklingsarbejde har Vordingborg Kommune arbejdet med det aktive medborgerskab gennem projektet 'Forhave på Forkant'. Nu ligger afslutningsrapporten med tre strategiplaner klar.

Med strategiprojektet har samarbejdsformerne været under lup - herunder også de lokale udviklingsplaner. Resultatet er tre strategiplaner med hver deres lokalområde som omdrejningspunkt. Temaerne er:

  • Den lokale kommunikationsindsats og udarbejdelse af lokal udviklingsplan (med fokus på Stensved)
  • Sammenhæng mellem de lokale udviklingsplaner og den kommunale planlægning (med fokus på Bogø)
  • Håndtering af lokalt initierede projekter i den kommunale organisation (med fokus på Præstø)

Anbefalingerne fra projektet bliver en del af arbejdet med realiseringen af Vordingborg Kommunes nye 'Frivillighed- og borgerinddragelsespolitik”.

 

Se det færdige resultat på Vordingborg Kommunes egen hjemmeside