Ny publikation: Kommuner på forkant

Læs om På forkant-kommunernes visioner, proces og foreløbige resultater i kampagnens afsluttende publikation: 'Kommuner på forkant'.

Siden 2014 har På forkant støttet 25 kommuner i yderområderne i at udvikle langsigtede strategiplaner, som skal være med til at sætte gang i den nødvendige omstilling, tilpasning og udvikling. Undervejs er metoder, samarbejdsformer og strategiske greb udviklet og testet, og en ny kurs er sat.

Kampagnens afsluttende publikation 'Kommuner på forkant' stiller skarpt på de erfaringer og perspektiver, som indtil videre er skabt. Den opridser visioner, proces og foreløbige resultater i hver enkelt kommune og på tværs af alle 25. Derudover giver fire ekspertartikler mulighed for at gå i dybden med fire tværgående temaer, nemlig: differentieret udvikling, bosætning, erhverv og borgerinddragelse.