På forkant-styregruppe: Kommuner arbejder med oplyst bosætning

Flere kommuner, som er udfordrede af fraflytning, tænker klart strategisk, før de kaster sig ud i tilflytterkampagner. Der er allerede sket meget i mange kommuner, når det gælder ”oplyst bosætning”, skriver styregruppen bag kampagnen 'På forkant'. Indlægget er bragt i Altinget den 24. november 2016.

Af styregruppen, På forkant - Holger Bisgaard, kontorchef, Erhvervsstyrelsen; Marie Louise Madsen, kontorchef, KL; Karen Skou, projektchef, Realdania.

Kommunerne kæmper om nye borgere på et uoplyst grundlag. Sådan lød overskriften på en artikel på Altinget 4. november 2016.

Artiklen er baseret på en undersøgelse fra Geomatic A/S om kommunernes bosætningsstrategier. Her er konklusionen, at langt de fleste af landets kommuner gerne vil tiltrække nye borgere af nærmest alle slags – men især børnefamilier. Men i realiteten har langt fra alle held med det.

Det skyldes ifølge undersøgelsen primært, at kommunerne ikke har klare strategier, der kan hjælpe med at fokusere jagten på de nye borgere.

Fra vores arbejde i kampagnen På forkant ved vi, at man i flere af de kommuner, som især er udfordrede af fraflytning, faktisk allerede er godt i gang med at tænke sig mere strategisk om, før man kaster sig ud i tilflytterkampagner og lignende. Ja, vi tror faktisk, at der allerede er sket meget i mange kommuner, når det gælder ”oplyst bosætning.”

Kampagne starter tilpasning og omstilling
På forkant er en kampagne, som Erhvervs- og Vækstministeriet ved Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania står bag. Målet er, at kommunerne uden for de større byer sætter gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling til gavn for hele landet.

I kampagnen deltager 25 kommuner, som alle ligger langt fra de større byområder. De er lige nu ved at lægge sidste hånd på strategier for, hvor og hvordan de skal bevæge sig hen på lang sigt. Mange steder fokuseres på bosætning i samspil med bymønstre og byroller samt erhvervsudvikling og turisme.

Omdrejningspunktet er et analytisk og oplyst grundlag. Eksempelvis undersøges: Hvilke målgrupper for bosætning kan den enkelte kommune satse på med udgangspunkt i de potentialer og muligheder, som kommunen har i forvejen? Og hvilke ønsker har man politisk for områdernes udvikling?

Femogtyve kommuner på forkant
Hver enkelt kommune har nogle særlige kvaliteter og dermed også nogle specifikke muligheder for at skabe positiv udvikling og tilpasning. Det er disse tre På forkant-kommuner gode eksempler på:

Frederikshavn Kommune fokuserer på at gøre hovedbyerne Skagen, Frederikshavn og Sæby mere attraktive. Blandt andet for unge og yngre børnefamilier, som ellers flytter fra kommunen og ind til de større byer. Målet er, at denne gruppe borgere får lyst til at blive boende eller vende tilbage. Dette fokus bunder i et behov for flere personer i den arbejdsdygtige alder til at varetage jobfunktioner i de lokale erhverv. Forandringen skal skabes gennem fysiske, sociale og mentale indsatser og med afsæt i byernes eksisterende styrker og særlige kvaliteter. I Skagen by er seniorerne en vigtig strategisk satsning.

Nordfyns Kommune har gennem en analyse af de enkelte lokalområders udfordringer og potentialer fået en forståelse for, hvilke borgergrupper de enkelte områder kan tiltrække – og hvilke kommunale services såsom skoler, daginstitutioner, plejehjem, kulturelle tilbud, infrastruktur med videre som kan understøtte bosætningen i disse områder. På nordkysten af Nordfyn er det seniorerne, der flytter til de små byer. Hvorimod børnefamilier i højere grad bosætter sig tæt på Odense.

Odsherred Kommunes strategi for bosætning har blandt andet fokus på kommunens identitet som attraktivt sommerhusområde. Derfor gøres nu en særlig indsats for at tiltrække seniorer som helårsbeboere i sommerhusene. Der gøres også en stor indsats for at tiltrække børnefamilier og iværksættere.

Konference med resultater i 2017
Omkring nytår er alle 25 På forkant-strategiplaner færdige. Resultaterne fra På forkant vil blandt andet blive præsenteret ved en større konference i maj 2017. Blandt andet hvilke fælles anbefalinger, der kan gives ud fra de 25 strategiprojekter – både til kommunernes egen strategiudvikling og planlægning, men også i relation til fremtidige statslige rammevilkår og initiativer på området.

Foreløbig kan vi se, at selvom kommunerne deler nogle udfordringer, er de også vidt forskellige. Derfor har de også forskellige tilgange i deres strategier. De strukturelle forandringer, som blandt andet følger af den stigende urbanisering, rammer typisk hårdest i områderne længst fra de større byer  og forandringerne rammer forskelligt forskellige steder. Som nævnt har kommunerne også vidt forskellige potentialer at bygge på.

Det vil afspejle sig i strategierne, som netop er udarbejdet på et oplyst grundlag. Strategierne forholder sig til de faktiske forhold, de fremtidige forventninger og de lokale, stedbundne potentialer og kvaliteter. Der er altså meget, der tyder på, at der i de 25 kommuner arbejdes i en retning, der kan skabe en positiv udvikling til gavn for hele landet.

Artiklen er bragt i Altinget den 24. november 2016